Firmajulefrokost med GRUNK EVENT

Det største julefrokost-program nogensinde

Det er med stolthed, at vi i 2016 kan præsentere Jer for det hidtil største program med kvalitets julefrokoster på hele 10 eksklusive lokationer.

I København udvider vi med IDA Mødecenter,  First Hotel Copenhagen og Arbejdermuseet.

Derudover har vi nu 4 julefrokost-locations uden for København på programmet, blandt andet på Comwell Køge Strand som ligger i naturskønne områder tæt til vandet.

I år kan vi tilbyde 2 eksklusive firmajulefrokoster i hjertet af Aarhus, når vi inviterer indenfor på det imponerende design-hotel Comwell Aarhus og det charmerende Centralværkstedet. I år afholder vi igen Jul på Slottet – på det eventyrligt smukke Hindsgavl Slot, ved Middelfart. Så skal firmajulefrokosten holdes langt fra storbyens stress og jag, så er der nu mulighed for, at forkæle Jer selv og jeres medarbejdere i ægte historisk idyl.

Så der er bestemt noget for enhver smag – så kig endelig på videre de enkelte arrangementer herunder. Vi er sikre på at I vil finde det inspirerende.

Vi dækker hele landet

Hos GRUNK EVENT laver vi events i hele Danmark, og vi er stolte af at kunne præsentere vores hidtil største julefrokostprogram. Klik på kortet herunder, for at se hvor vi afholder vores populære firmajulefrokoster i 2016:

Jul med GRUNK EVENT 

Hos Grunk Event forstår vi at arrangere julefrokoster der svinger af fest, dufter af flæskesteg og kradser af snaps. Vi arrangerer julefrokoster med hygge- og festgaranti over hele landet. Det er fuldstændig underordnet, hvor langt vi skal rejse for at arrangere jeres fest – vi er nemlig altid klar på at levere vaskeægte (jule)hygge og god energi!

Vi slår os imidlertid ikke kun op på at levere mindeværdige julefrokoster med skål og skjalden; vi slår os op på at gøre det med kvalitet, tillid, ærlig dialog og åbne budgetter. Vi ønsker nemlig ikke, at uventede udgifter skal slå skår i jeres jule(frokost)glæde. Med denne filosofi har vi på blot 5 år gjort os til Danmarks største leverandør af julefrokoster til det danske erhvervsliv.

Nøglen til vores fortsatte succes og vækst på firmajulefrokosten er kvalitet, kvalitet atter kvalitet.

Vi udsætter ikke vores kunder for kolde fabrikshaller, halvkold diner transportable og svære adgangsforhold. Alle vore julefrokostarrangementer afholdes på centralt beliggende 4 og 5 stjernede hoteller, som alle kan levere smukt dekorerede og varme lokaler, lokalt tilberedt mad af højeste klasse – og nok af det, og sidst men ikke mindst, uddannet personale, så alle kan slappe af og bare nyde og opleve.

Vi udvælger nøje vores samarbejdspartnere, ud fra location, levering af mad kvalitet og servering. Alle Julefrokost kunder modtager umiddelbart efter arrangementet, et fyldest gørende spørgeskema, således at vi hele tiden fra dag til dag/ uge til uge, kan foretage de små justeringer som gør helhedsoplevelsen af festen total for de festende medarbejdere.

Vores orkestre og solister, er nøje udvalgt ud fra en vurdering af kvaliteten og vi kører løbende ”øvedage” op mod Juleperioden for at sikre, at de solister som skal optræde rundt omkring er indøvet med vores orkestre på de enkelte steder. Det er med til at sikre kvaliteten for gæsten, når solister og bands ikke først til at ”finde” hinanden på scenen.

TILMELD NYHEDSMAIL

Men hvad er det der julefrokost egentlig for noget?

At holde julefrokost er en skandinavisk tradition i julemåneden, hvor familie, venner og kolleger mødes til en hyggelig og festlig stund. Julefrokoster afholdes typisk (som det ligger i ordet) i dagene op til og lige efter jul, men der afholdes også tit julefrokoster i november og januar.

Man begyndte at afholde julefrokoster efter besættelsestiden. Julefrokosttraditionens fundament blev måske allerede støbt i begyndelsen af 1940’erne, hvor der tit blev arrangeret fællesspisninger for kolleger dagen før juleaften. Det var imidlertid i højere grad almindeligt, at chefen inviterede på portvin og kransekage, når arbejdet var afsluttet juleaftensdag i stedet for det relativt nye fællesspisning.

Julefrokoster, som vi kender det i dag, hvor hierarkiet på arbejdspladsen ophæves med snaps og fællessang, blev imidlertid først mere almindeligt omkring 1965. Tidligere ville det have været helt utænkeligt, at direktøren fejrede julefrokost sammen med medarbejderne.

Julefrokosten er hos mange firmaer årets største begivenhed, og der bruges tit og ofte rigtig mange penge på underholdning i form af livemusik, stand-up komiker e.l. afhængigt af firmaets budget.


Har fuldskab og stor snapseindtagelse altid været en del af julefrokosten?

Fællessang og alkohol var allerede en del af julefrokosten i slutningen af 1940’erne, men det der med fuldskab og stor alkoholindtagelse begyndte først rigtig at tage fat i 1960’erne. I 1976 kom filmen ”julefrokosten” der for alvor cementerede julefrokosten, som den vilde, våde og vovede begivenhed den ofte er i dag.

Den ofte temmelig store alkoholindtagelse har givet den moderne julefrokost ry for at være en begivenhed, hvor man kan slå sig løs og tillade sig at bøje arbejdspladsens sociale normer en smule. Det fører tit og ofte til mange sjove (måske knap så fornøjelige for de involverede) historier på arbejdspladsen.

Noget tyder imidlertid på, at julefrokosttendensen med drukfest og dumme beslutninger er ved at vende i en mere sofistikeret retning. På mange arbejdspladser betragtes julefrokosten som en begivenhed, hvor kolleger kan mødes til snak, hygge og god mad fremfor fri bar og snaps i stride strømme. I alle tilfælde er julefrokosten en fremragende begivenhed til at komme lidt tættere ind på kollegernes privatliv.

Hvad er så typisk mad og drikke til en julefrokost? 
Julefrokoster involverer sædvanligvis en (ofte temmelig stor) indtagelse af traditionelle retter som smørrebrød, fisk, fiskefileter, flæskesteg, frikadeller, rødkål, leverpostej, medisterpølse, mørbrad. Man har desuden traditionelle drikkevarer som snaps/akvavit og øl (gerne julebryg). Julebryggen brygger de store og små bryggerier helt særligt op til jul, og den kan smages fra den første fredag i november (J-dag), hvor bryggerierne sender deres ”snebajere” på markedet.

Selvom det i høj grad afhænger af selskabet om en julefrokost udvikler sig til at drikke snaps af flasken eller blot er en hyggelig stund i gode venners eller familiens lag kommer man sjældent uden om den traditionelle julefrokostmad med medister, bacon på leverpostejen og risalamande med kirsebærsauce – visse traditioner ændrer sig bare ikke.

Julefrokostens skyggesider
Med stor snapse- og alkoholindtagelse følger af og til dumme beslutninger, hvorfor julefrokosttiden også er højsæson for spirituskørsel og skilsmisser. Derfor er det vigtigt, at man holder lidt igen med de våde varer, hvis man frygter, man ikke kan styre sig. Det er trods alt vigtigt, at man kan komme på arbejde om mandagen uden at blive mødt af en fyreseddel og bebrejdende blikke fra kollegerne. Selvom stemningen tit og ofte kan være ret løs til julefrokosten, kan det være en god idé ikke at skåle med hver eneste gang.

Hvis man husker at tænke sig om en ekstra gang, kan julefrokosten blive en rigtig dejlig stund med god stemning, hygge og socialt samvær, som alle kan tænke tilbage på som noget positivt.

Du kan f. eks læse her, hvor galt det kan gå, hvis man ikke passer på!

Se hvad kunderne siger om vores Firmajulefrokoster:

Grunk event har igennem årene været det oplagte valg for vores julefrokost. Deres succesfulde arrangementer gør at vi år efter år vender tilbage, primært pga. deres høje standard som gør, at alle vores ønsker bliver opfyldt og vi kan nyde en sjov aften uden at spekulere på andet end at feste og hygge os.
Anders Christensen, Lind & Risør
Vi har afholdt vores julefrokost 3 gange med GRUNK EVENT på d’Angleterre, med kæmpestor succes. Vores medarbejdere værdsætter denne aften meget højt, specielt på grund af den fantastiske mad. Det er super dejligt at komme til en buffet, hvor det meste er hjemmelavet og alt er utrolig velsmagende – og så er der aldrig kø ved bordene. Et ekstra plus er selvfølgelig de fantastiske lokaler og muligheden for at blive underholdt af indtil flere bands. Vi kan varmt anbefale GRUNK EVENT.
Søren Ulstrup, Ulstrup Plast A/S
Jeg fik i foråret 2014 til opgave at arrangere Julefest 2014 for Sealed Air Danmark. Jeg fandt meget hurtigt frem til GRUNK EVENT og deres Julearrangement på Hotel Marriot. Jeg kontaktede Jannie og Morten Grunk og følte med det samme, at vi havde valgt rigtig – et super kompetent team guidede mig igennem alle faser og hjalp med alle vore ønsker og klarede endda indkvarteringen – og alt blev fixet effektivt og med et smil. Selve arrangementet med modtagelse, maden og underholdningen var i topklasse. Aldrig har det været nemmere for mig at arrangere en fest og aldrig har jeg fået så mange roser fra kollegaerne til maden, lokalerne, underholdningen og også den perfekte placering tæt på Hovedbanegården.
Ole Timm, Sealed Air Danmark
3Shape afholdt i både 2013 og 2014 vores julefest på d’Angleterre – et GRUNK EVENT-arrangement som begge år fungerede helt perfekt… lige fra første kontakt til selve dagen for julefrokosten. Palmehaven er den perfekte ramme om en festlig julefrokost. Første år var vi 120 andet 150 og alt fungerede tip-top, lige fra vi ankom med overtøj i gaderoben og fik velkomstdrink… Maden var utrolig lækker og der var rigeligt af den – det musikalske var ligeledes helt i top. Ingen smalle steder! Vi holder meget gerne fest igen, med GRUNK EVENT som praktisk arrangør.
Annebeth Rasmussen, 3 Shape
Vi var til jeres julearrangement i på Radisson Blu Scandinavia og vi takker for et super flot arrangement. Samtlige 65 kollegaer har tilkendegivet at denne julefest har været den bedste i RGS 90 regi. Udsmykningen, maden, betjeningen og underholdningen var i top. Jeg vil forsøge at sælge samme arrangement til ledelsen, til næste jul, så det kan blive en tradition.
Charlotte Klostergaard, RGS 90
Kære Morten. Tusind tak for en fantastisk aften på d’Angleterre. Det hele var til et 13 tal.
Alle var glade og fornøjede. Maden, personalet, omgivelserne var fantastiske. Kun rosende ord fra os. Håber I gør det samme næste år. – Der bliver jo noget at leve op til efter vi har været derinde.
Susanne Kjøller, N.H. Hansen & Søn A/S
Udtalelserne fra vores medarbejdere taler for sig selv:

”Vi glædede os til arrangementet på d’Angleterre 2 måneder før det blev afholdt, og det levede fuldt ud op til vores forventninger – sidste gang et par kollegaer nævnte julefrokosten var 2
mdr. efter”.

”Vi var helt ”høje” af forventningens glæde og det holdt 100%….., alle var flotte i tøjet og i opførsel, det var jo d’Angleterre”!

”En fantastisk julefrokost, efterfølgende kikkede jeg straks efter næste fest hos GRUNK EVENT”.

”Julefrokosten på d’Angleterre var helt perfekt, aldrig har jeg fået så meget ros for et firmaarrangement – men det må tilfalde GRUNK EVENT, jeg bestilte og betalte jo bare!”

”Firmaets flotteste og bedste julefrokost nogensinde. Alt klappede og kørte perfekt på d’Angleterre. Tak til Morten Grunk for at være tilstede, det var meget betryggende”.

Allerede nu er jeg i gang med at bearbejde min chef, så vi kan få bestilt dette års julefrokost hos Jer

Bente Vinther Møller, Eltech Components A/S
GRUNK EVENT møder dig der, hvor du ønsker at blive mødt. Super professionelt – med et væld af gode ideer – og et altid skønt humør. Fantastisk at samarbejde med og resultatet er en fest uden lige!
Elisabeth Lütken Bøggild, FORCE Technology
De sidste 5 år har GRUNK EVENT afholdt vores julefrokoster og hver gang har der været styr på det hele, lige fra bus afhentning til natmad. Vi har prøvet 5 forskellige steder, men lige meget hvor vi har afholdt vores julefrokost, så har maden og underholdingen været perfekt. Angående underholdningen har vi sammen med GRUNK EVENT selv kunne sammensætte aftenens program, så vi har fået hvad vi har ønsket. Vi glæder os til vores julefrokost fredag d. 11/12 2015, som GRUNK EVENT sørger for igen!
Anders Olsen, Cobham
Anders Olsen, Cobham
Hej Morten
Tak for et SUPER arrangement. Lækker mad, god stemning og god musik.
Dahvid Roskilde
Med GRUNK EVENT som arrangør, kan man roligt læne sig tilbage og nyde showet. Her går underholdning, service, og mad op i en højere enhed. Hold den gode og høje standard, vi ses næste gang. Stor tak til GRUNK EVENT.
Aleksandar Perkovic, Roth Nordic A/S

Det lyder godt nok spændende – kan vi komme med?

KONTAKT OS