Project Description
Monique
I 1983 kun 17 år gammel vinder Monique Spartalis en pladekontrakt med EMI Music, sammen med sit band “Notre Dame” og i 1985 kom deres første single “Kun Os To”, produceret af den hotte producer Michael Bruun, guitarist i “Tøsedrengene”. Under en indspilning af en reklamesang for Magnum is bliver hun i 1990 ”opdaget” af producer Jesper Winge Leisner, der tilbyder hende en pladekontrakt. I 1991 udkommer hendes solodebutalbum ”Shadows” på Polygram records. Albummet med singlehits’ene ”Tell Me Why” og “Take All The Time” bliver det bedst sælgende danske debutalbum i 1991. Monique har efterfølgende udgivet “Guilty” i 1994, “The Woman For You” i 1998, “Believer” i 2006 og “Grateful” i 2012. De fem albums kan bedst karakteriseres som en raffineret blanding af pop, soul, gospel, RnB og disco.
Monique medvirker også på flere børneudgivelser og er nok kendt for ”Min Kat Den Danser Tango” og ”Cruella De Ville”. Hun har desuden deltaget i utallige teaterforestillinger, har haft eget TV-Show, er en travl foredragsholder, og så har hun i en årrække været ambassadør for Hjerteforeningen, WWF Verdensnaturfonden, samt Børneulykkesfonden. Hun har indspillet ”Song For The Forgotten” til Røde Kors, ”That Heart” til Hjerteforeningen, samt ”Mors Hjertesang” der blev udgivet til fordel for kræftramte børn.
OPLEV MONIQUE MED GRUNK EVENT
Monique kan opleves til adskillige GRUNK EVENTs. Hun har de seneste år været fast inventar til mange af vore firmafester og julefrokoster. Her sikrer hun gang på gang vore gæster en uforglemmelig oplevelse, når hun leverer varen i et forrygende Disco Show med energiske fortolkninger af klassikere som “Hot Stuff” og “I’m So Excited”. Vi er stolte af endnu en gang at kunne præsentere Monique til en af vores populære firmajulefrokoster i november og december. I kan opleve Monique på First Hotel Copenhagen, så hvis I ikke allerede har booket årets julefrokost, er der al mulig grund til at gøre det nu, inden de sidste pladser er revet væk. Klik på opslaget til højre for at læse mere om GRUNK EVENT’s julefrokostarrangementer med Monique.
BOOK MONIQUE DIREKTE HOS GRUNK EVENT
Kunne I tænke Jer at opleve Monique til Jeres næste firmafest, så har I nu mulighed for at booke hende direkte gennem GRUNK EVENT. Det vil sige, at vi kan sammensætte en helt unik fest med Danmarks Disco Dronning, helt uden at skulle benytte fordyrende bureauer og agenturer, til stor fordel for Jer.
Hvis I vil vide mere om muligheden for at booke Monique til Jeres næste firmafest, så kontakt os på 70 220 940 eller mail@grunkevent.dk
Se musikvideoen til “Tell Me Why” her
Se musikvideoen til “Take All The Time” her