





















SOMMERFESTER
Sommerfester der samler
En sommerfest er mere end bare grill og en kølig øl i solen. Det er en mulighed for at samle hele virksomheden i uformelle rammer, fejre resultaterne og styrke relationerne – uden dagsordener, slides eller struktur, men med en ordentlig sommer basker af et event.
Hos GRUNK EVENT skaber vi sommerfester, der passer til jer. Små og intime eller store og spektakulære. Uanset om I drømmer om foodtrucks og fadøl i gården, beach vibes med lounge og DJ, en temafest eller en gennemført street-festival, så står vi klar til at designe den fest, jeres kolleger stadig taler om til jul.
HVAD ER EN SOMMERFEST EGENTLIG?
En god sommerfest handler ikke om vejret. Den handler om stemning. Om at gøre noget ud af det – for medarbejdernes skyld. For kulturen. For motivationen.
Og det kræver lidt mere end at bestille en pølsevogn og krydse fingre for solen. Det kræver en ramme, hvor stemningen kan vokse, og hvor detaljerne spiller – fra mad og drikke til musik, logisktik samt lyd og lys.
Hos GRUNK EVENT bygger vi fester, der tager udgangspunkt i jeres virksomhed og det I vil fejre. Vi skræddersyr bl.a.:
- Klassiske sommerfester med mad, musik og afslappet stemning
- Festivaltemaer med boder, telte, scene og underholdning
- Streetfood-fester med DJ’s, loungezoner og barområder
- Hygge i grønne omgivelser med havespil, ølsmagning og fællesskab
- Firmafester med aktivitetszoner, konkurrencer og outdoor teambuilding
- Familievenlige sommerfester med børn, hoppeborge og isvogne
Og det hele bliver planlagt med respekt for både jeres budget, jeres værdier og jeres deltagere.
JERES EGEN SOMMER-HYBRID-FEST
Mange sommerfester vokser med idéen. De starter som en fredagsbar og bliver til en minifestival. De starter som en middag – og slutter med storskærm, dans og farverig iscenesættelse.
Hos GRUNK EVENT tænker vi ikke i standardpakker. Vi kombinerer det bedste fra flere eventtyper og skaber den hybrid, der giver jer mest værdi – både fagligt, socialt og oplevelsesmæssigt.
Det kan for eksempel være:
- En aktiv dag med teambuilding og sjove konkurrencer, der afsluttes med middag, liveband og dansegulv under åben himmel
- Et internt kick-off med taler og breakout-sessions, efterfulgt af en streetfood-festival med DJ, drinks og loungeområder
- En sommerfest, der samtidig markerer virksomhedens jubilæum – hvor dagen starter med præsentationer og medarbejderhyldest og slutter med prisuddeling og festlig galla
- En heldagsoplevelse, hvor medarbejderne kommer og går mellem aktiviteter, food trucks, shows, oplæg og barer – alt sammen iscenesat i ét samlet visuelt og tematisk univers
Mange kombinerer sommerfesten med jubilæum, konferencedel, awardshow eller som en afslappet familiedag, hvor medarbejderne kan tage deres familier med– og netop dét er vi eksperter i: at få det hele til at spille sammen, uden at det føles hverken for langt, for løst eller for meget.
Se et eksempel her:
Da Lokalbolig inviterede til sommerfest i september 2024, var rammen sat for en afslappet, stemningsfuld og hyggelig aften I hjertet af København. GRUNK EVENT stod bag design, planlægning og opbygning af festen, som udspillede sig i de rå men charmerende rammer i Pumpehuset og Byhaven – et venue, der emmer af historie, musik og urbane vibes.
DERFOR BØR I IKKE SELV STÅ FOR DET
Det lyder nemt. Lidt musik. Noget mad. En fest. Men I ved, hvordan det ender: Nogen bruger uger og måneder på at koordinere leverandører, finde strøm til fadølsanlægget og skrive deltagerlister. Og på selve event dagen knokler de, mens kollegaerne har det sjovt.
Her er hvorfor det ikke er en god idé:
- I vil gerne hygge jer – men nogen skal stå med det hele.
Og de “nogen” får sjældent en god oplevelse. - Husker I det hele?
Hvor meget strøm trækker DJ’en? Er der mad nok – også til teknikerne og bandet? Er der styr på tilladelser? - Tiden går fra jeres kerneopgaver.
Når nøglemedarbejdere planlægger fest, er det ofte på bekostning af deres egentlige arbejde. - Wow-effekten udebliver.
Detaljer og wow effekt er vigtige når man laver sommerfester og disse dele har man som “ikke proffessionel” en tendens til at glemme. - Det koster ikke nødvendigvis mere.
Hvis I selv planlægger sommerfesten, kan budgettet i første omgang virke overskueligt. Men når man lægger planlægningstid, koordinering, leverandørkontakt, stress, forhandlinger, venue-leje, bookinger af artister og uforudsete udgifter oveni, løber omkostningerne hurtigt op – både i tid og penge. Forskellen mellem det, I ender med selv at betale, og den pris, vi tilbyder som erfaren total-leverandør, er derfor ofte minimal. Til gengæld får I adgang til vores stærke netværk, forhandlingsevner og knowhow – og ikke mindst: en professionel afvikling og en sommerfest, hvor alt spiller. - Vi har altid en plan B.
Hvis det regner, strømmen går, eller teltet ikke kommer – så kan man sidde med håret I postkassen. Vi vil have en plan B og C klar. - Og skulle noget glippe, er det ikke jer, der tager skraldet.
Man har hovedet på blokken som arrangør og det er ikke sjovt hvis det man er afsender på ikke bliver en succes. Vi står på mål for det vi leverer og så kan I tage en drink I stedet.
BRUG GRUNK EVENT FORDI...
…vi har mere end 13 års erfaring med at skabe sommerfester, der samler kolleger og skaber minder – uanset virksomhedens størrelse.
Hos os er det ikke bare endnu en fest – det er jeres fest. Vi bygger oplevelsen op omkring jer og leverer enten hele pakken eller præcis de elementer, I har brug for.
På kontoret har vores team over 40 års samlet erfaring, og det bruger vi til at tage ansvar hele vejen – fra første idé til sidste dansetrin. Med hjerte, kreativitet og overblik sørger vi for, at festen bliver præcis så vellykket, som I drømmer om.
GRUNK EVENT sommerfester – fordi gode relationer fortjener et glas i solen.
