Fra “bette fest” til fuldblods minifestival
NSK har tidligere været blandt gæsterne til GRUNK EVENT’s firmajulefrokoster og kendte derfor både kvaliteten og vores måde at arbejde på. Da deres 25-års jubilæum skulle markeres, var det naturligt at tage kontakt til os for hjælp til planlægning og afvikling. Det, der i første omgang var tænkt som en mindre firmafest for ca. 170 personer, voksede hurtigt til en fuldblods minifestival med over 550 deltagere – skræddersyet til virksomhedens kultur, værdier og medarbejdere. “Vi gør tingene ordentligt” er dybt forankret i NSK’s DNA – og det afspejlede arrangementet.
Opbygningen – en skræddersyet festivalramme
På grund af udsigten til ustadigt vejr blev der opstillet et 12 x 30 meter telt med scene, barer og borde. Senere udbyggede vi med yderligere 12 x 6 meter, så der ud over hovedteltet var et stort overdækket område med gennemsigtigt tag. Teltet blev udstyret med:
- Stilfulde trægulve, draperinger og hyggelig belysning
- Store grønne planter og dekorationer i NSK’s farver
- Ekstra barer både inde og ude, så ingen ventede for længe på en drink
- Pølsevogn og lækre hapsere hele dagen, suppleret med portionsanretninger og snacks til de mange gæster
Udenfor blev der skabt siddeområder med borde og bænke, så gæsterne kunne nyde sensommeren. Vi havde varmekanoner, ekstra telte og logistiske løsninger klar, hvis vejret slog om – alt sammen planlagt i tæt dialog med NSK for at give gæsterne en tryg og festlig oplevelse.
Mad og drikke
Vi sørgede for en konstant strøm af lækre hapsere, pølsevogn og barer med sprøde cocktails, fadøl og vine hele dagen. For at sikre nok til alle skalerede vi løbende op og koordinerede ekstra leverancer – blandt andet 300 portionsanretninger – i takt med at gæstetallet steg.
Teknik og fleksibilitet i topklasse
Vi stod for hele projekteringen: lyd, lys, sceneproduktion, toiletvogne, barer og bemanding. Selvom vejret var fint på dagen, drillede det andre steder i landet, og en midlertidig lukning af Storebæltsbroen betød, at musikprogrammet måtte omstruktureres i sidste øjeblik. Takket være vores leverandørnetværk, fleksible team og hurtige løsninger lykkedes det at fylde alle “huller”.
Vores DJ fra Darkmoon trådte til og spillede, mens vi ventede på artisterne, så gæsterne oplevede et gnidningsfrit flow – selvom programmet blev ændret bag kulissen. Vi indkaldte ekstra teknikere, hentede ekstra lydudstyr og sikrede, at lydkvaliteten var i top alle steder på pladsen – også i det udvidede telt.
Musik og underholdning
Under teltets stemningsfulde tag ventede et tætpakket musikprogram med en perlerække af artister fra ind- og udland – fra Johnny Madsen Jam og Jan Svarre til Zididada, Back to Back, Wafande, Djämes Braun, Zindy Laursen, Andrew Strong (IRL) og Rasmus Bjerg som “John Mogensen”. Vores faste husband Stagebreakers – omdøbt til NSK Orchestra – spillede som backingband for otte forskellige artister og leverede deres livs længste set, koordineret ned til minuttet. Vi rundede aftenen af med et Stagebreakers 90’er-sæt med ekstra sangerinder og 90’er-pang.
Design, logistik og styring
GRUNK EVENT stod for alt fra invitationer, plakater og digital tilmeldingsstyring til teknik, scenelyd, lys, toiletvogne, barer, mad & drikke og bemanding. Arrangementet voksede fra forventede 170 tilmeldinger til over 550 gæster på selve dagen. Vores online system og løbende koordinering gjorde, at alt fra mad til bemanding fulgte med stigningen i deltagerantal.
Vi styrede alle underleverandører og sikrede et sikkert flow fra første ankomst til sidste sang. Gæsterne – som talte både medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder – havde mulighed for at tage deres partner med, hvilket gav en afslappet og familiær stemning på “festivalpladsen”.
En dag, der føltes ubesværet – men krævede minutiøs planlægning
Fra første skitse til sidste sang håndterede GRUNK EVENT alle elementer: idé, opbygning, design, teknik, logistik, bemanding og afvikling. Med fleksibilitet, hurtige beslutninger og erfaring skabte vi en tryg og sammenhængende oplevelse – også selvom vejret udfordrede planerne undervejs – så NSK’s medarbejdere kunne slappe af og nyde deres jubilæum i stedet for at stå med ansvaret selv.
HVAD SAGDE KUNDEN?
Tove Bach – NSK

















